Om Grab’N Go

AU Herning; HIH; Studieliv; Studiemiljø; Interiør; Arkitektur

Grab’N Go konceptet

Konceptet gentænker oplevelsen og hele tankegangen om nutidens ’kantiner’ version 2015+

Det er en moderne og tidssvarende løsning, som integrerer rimelige priser og sund mad med en bæredygtig tankegang – kort sagt mad, som gør os klogere, gladere og giver mere energi.

Med Grab’N Go siger vi –

  • et udtryk, som taler til de unge – også på tværs af nationaliteter
  • et godt og simpelt produkt, tilberedt af kokke
  • en pris, som er tilpasset kundesegmentet
  • hurtigt og enkelt flow ved kassen
  • komposterbar emballage, som ikke er til gene og besvær for miljøet

Konceptet er nyt i Danmark, og er udviklet af den landsdækkende
cateringvirksomhed DinnerdeLuxe. Tanken er lige så simpel, som den er nødvendig:

Studerende har primært brug for tre ting, når de spiser: Maden skal være til at betale. Det skal gå hurtigt – og samtidig give krop og hjerne langtidsholdbar næring til lange dage på studiet.

Det opfylder GrabNgo – og mere til: emballagen er bæredygtig, alle råvarer er gennemtænkte og sunde, og madspild findes stort set ikke i vores koncept. Vi tager kort sagt ansvar – for mad, miljø og mennesker.

Grab’N Go siger – og lover

Navnet er let at forstå – og det er konceptet også. Det tager afsæt i et uhøjtideligt og ungt udtryk, og løser salget til gæsterne hurtigt, nemt og praktisk.

Vi har udviklet det i en ånd, hvor vi tænker sund brainfood, minimering af spild, omtanke for miljøet – alt sammen med gæsterne for øje, som får en stærk oplevelse af miljørigtig tankegang, sammenhæng, sundhed og hurtig betjening – til en meget overkommelig pris.

Produkterne er af god kvalitet, varierende med brug af sæsonens råvarer og portionspakket på en enkel og praktisk måde. Samtidig er prislejet tilpasset de studerendes virkelighed.

Emballagen og materialevalget er skabt med omtanke for miljøet og er derfor komposterbare, men det stopper ikke der. Det fylder nemlig ikke så meget, når mange er blevet serviceret – og samtidig kan det genbruges kreativt.